Start med én serviceopgave

Forestil jer en ny servicehenvendelse. Planlæggeren finder anlægget i registret, læser tidligere sager og samler dokumenter til et ordreudkast. Det er en konkret første opgave for en agent. Lad en medarbejder godkende udkastet og sende det videre. Hold beslutninger om, hvorvidt anlægget må køre, og instruktioner til selve indgrebet udenfor. Her skal agenten hjælpe med oplysningerne og papirarbejdet.

Beskriv, hvad der starter arbejdet, og hvordan I kan se, at det er færdigt. Det kan begynde med en registreret henvendelse, en afsender og en reference til anlægget. Det kan slutte med et accepteret ordreudkast, kilder og en navngiven modtager. “Automatisk service” er for bredt som bestilling. Et godt tekstsvar kan se færdigt ud, selv om ingen har modtaget en brugbar opgave.

Tag en anonymiseret henvendelse med til leverandøren sammen med anlægsreference, historik og en godkendt dokumentrevision. Skriv, hvor hver oplysning kommer fra. Tilføj en sag, hvor referencen ikke entydigt peger på ét anlæg. Her skal agenten bede en person om afklaring i stedet for at vælge det mest sandsynlige anlæg. Den, der passer registret, skal afgøre, hvilken identifikator I bruger.

UiPath beskriver færdige konnektorer og en Connector Builder til nye forbindelser. Glean beskriver en Indexing SDK til egne datakilder og mulighed for at bygge egne handlinger via OpenAPI.^1,2,3

Brug disse forskellige muligheder til at spørge mere præcist. Hvad findes allerede, hvad skal sættes op, og hvad skal udvikles? At agenten kan læse en manual, betyder ikke, at den må oprette en arbejdsordre. Skriv læsning og ændring på hver sin linje i bestillingen. Angiv også, hvilken konto hver handling bruger, så leverandøren kan svare på det arbejde, I faktisk skal have udført.^1,2,3

Nexus beskriver opbygning sammen med kundens team i kundens egne værktøjer og hjælp til forbedringer bagefter. LangGraph er beskrevet som et lavniveauframework til langvarige processer, der holder styr på deres tilstand.^4,5,6

Det valg handler også om jeres folk. Hjælp fra leverandøren kan passe, når teamet kender servicearbejdet, men mangler tid eller kompetencer til at bygge agenten. Et framework kan passe, når egne udviklere vil skrive proceslogikken. Lad begge leverandører svare på samme opgave og de samme svære tilfælde. Medregn jeres tid til at gøre data klar, give adgang og lære at passe løsningen. De opgaver forsvinder ikke fra bestillingen.^4,5,6

Brug et enkelt ark med felterne hændelse, oplysninger, tilladt handling, godkender, modtager og hvad der sker ved fejl. Et tænkt eksempel: “Agenten finder anlægget og samler godkendte kilder til henvendelsen. Planlæggeren godkender udkastet. Ordresystemet returnerer en reference. Kan anlægget ikke findes entydigt, går sagen til den registeransvarlige.” Behold arket gennem møderne og ved pilotens afslutning. Så kan alle se, om opgaven undervejs er blevet en anden.

Beslut også, hvad der skal til, før I accepterer resultatet: det rigtige anlæg, synlige kilder, et godkendt udkast, adgang for modtageren og en registreret status. Aftal, hvilke fejl der stopper næste trin. Sammenlign hele arbejdet med den nuværende proces, inklusive rettelser og afklaringer. Et udkast, som kollegaen må bygge om fra bunden, kan være hurtigt at generere uden at være en hjælp i hverdagen.